Forside » Malerier

Moderne figurative akrylmalerier

Jeg laver originale, moderne akrylmalerier med masser af farver, former og flotte figurer. Jeg kan godt lide, at mine malerier fortæller en historie, giver udtryk for en stemning eller viser et øjebliksbillede, som tager beskueren med ind i maleriet.

Min malestil er derfor både abstrakt og figurativ. Når jeg maler, starter jeg med at lave et abstrakt maleri og tilføjer derefter motiver og figurer til maleriet. Dette gør det muligt for beskueren at gå på opdagelse i de abstrakte farver og former og samtidig blive betaget af de genkendelige figurer og motiver i maleriet.

Herunder kan du læse mere om, hvordan mine moderne akrylmalerier opstår, og hvor jeg henter min inspiration fra. Se alle mine malerier til salg her:

Akrylmalerier

 

Maleprocessen bag mine malerier

Fremstillingen af mine akrylmalerier er ofte en længere proces. Når jeg maler, starter jeg med at blande de forskellige farver sammen til at skabe den abstrakte baggrund i maleriet. I mit atelier har jeg nogle malerflasker stående, som jeg bruger til at blande farverne ved at ryste dem sammen. Herefter maler jeg de abstrakte farver og former, som jeg ønsker skal være i maleriet.

Efter alle lagene er lavet, og malingen er tørret, er det her motiverne opstår. Ofte ser jeg et motiv i den tørrede maling, som jeg maler ud fra. På den måde er det som om, at malerierne skaber sig selv. Her begynder jeg så at male de figurer og motiver, som skal være i maleriet. Jeg tænker ikke så meget over, hvad jeg maler. I stedet bruger jeg min intuition og maler ud fra, hvad jeg ser i billedet.

Akrylmalerier med mange lag og mixed media

Mine malerier er malet med akrylmaling og består af mange lag. Hvert lag skal tørre 1-2 døgn, og det kan derfor tage op til 2-3 måneder før et maleri er helt færdigt. Jeg bruger således rigtig meget tid på at skabe mine malerier, før jeg synes, at de er helt færdige.

Når jeg maler, arbejder jeg desuden meget bevidst med mixed media. Det betyder, at jeg benytter forskellige malermedier i mine malerier til at skabe det udtryk jeg går efter. Jeg er specialiseret i at male med akrylmaling, og det er derfor også denne type maling, jeg oftest bruger.

Udover akrylmaling benytter jeg dog også tørpastel og oliepastel, som kan være med til at give et andet udtryk til billedet. Nogle gange benytter jeg også andre materialer som eksempelvis papir til at skabe det udtryk i maleriet jeg ønsker.

Inspirationen bag mine farverige akrylmalerier

Inspirationen til mine akrylmalerier kan opstå ud fra alle mulige ting. Jeg kan både blive inspireret af naturen, mine omgivelser og andre mennesker. Særligt mine rejser er dog med til at give mig den største inspiration til mine malerier.

Blandt andet har mine rejser til Italien og Asien givet mig inspiration til flere af mine akrylmalerier. Dette ses særligt i de malerier, hvor jeg har brugt masser af kraftige farver fra hele farvepaletten. Min rejse til Asien har desuden givet mig inspiration til de akrylmalerier jeg har malet med figurer og farver, der portrætterer den asiatiske islæt.

Når jeg maler, bruger jeg meget min intuition. Jeg kan have en intention inden jeg går i gang om at male noget specifikt, men når jeg først er i gang er det ikke sikkert, at det ender med at blive sådan, som jeg først havde tænkt det. Derudover er jeg meget spirituel, hvilket også afspejles i mine akrylmalerier i form af den energi og livskraft, som malerierne har.

Motiver, figurer og farver

Mine akrylmalerier er figurative og farverige, men motiverne og figurerne i mine malerier varierer meget. Det skyldes blandt andet, at jeg bruger min intuition når jeg maler, og maler på baggrund af, hvad billedet viser mig.

Jeg er dog meget betaget af at male kvinder, og har flere gange malet kvinder og kvindekroppen, som står med ryggen til. Her giver det skjulte ansigt maleriet en form for mystik, der vækker en nysgerrighed hos beskueren og et ønske om at vide mere om, hvad det er, kvinden oplever.

Jeg kan desuden godt lide at male naturen, som den tager sig ud i forskellige øjebliksbilleder. Når jeg maler naturen, er det ofte også med forskellige dyr fra dyreriget. Her er guldsmede blandt andet meget med i mine malerier.

Fællesnævneren og det der særligt går igen i størstedelen af mine akrylmalerier er, at de er fyldt med farver og liv. Derudover bruger jeg ofte et strejf af guld til at fremhæve dele af maleriet og komplementere de øvrige farver.

Malerier til salg – find flotte akrylmalerier i alle størrelser

Er du på udkig efter et nyt flot og farverigt maleri, som kan pynte hjemme i din stue? Mine akrylmalerier er særligt til dig, som er interesseret i originale, moderne akrylmalerier, og som godt kan lide at gå på opdagelse i et maleris mange farver og samspillet mellem det abstrakte og det figurative.

I min webshop finder du et udvalg af malerier til salg, blandt de mange akrylmalerier jeg har lavet. Her finder du akrylmalerier i flere forskellige størrelser, så du kan finde et, der passer lige ind i det rum, du ønsker at hænge dit nye maleri i. Se alle akrylmalerier her.

Titel

Go to Top