Moderne malerier fra Sindberg Art Studio
Mange vælger at pryde deres hjem med smukke malerier, som kan være med til at skabe liv og dynamik i hjemmet. Hvilke malerier man bedst kan lide er smag og behag, og som med alt andet afhænger et maleris skønhed af øjet der ser.
Er du til moderne malerier, der sprudler af farver og liv, og kan du godt lide at gå på opdagelse i det abstrakte i maleriet og på samme tid blive fortryllet af de smukke figurer i billedet? Så er mine malerier måske nogle, der falder i din smag.
Jeg maler originale, moderne akrylmalerier i farverige nuancer og forskellige størrelser, der passer ind i alle typer hjem. Mine moderne malerier kan bedst beskrives som abstrakt figurative. Når jeg maler, begynder jeg nemlig først at male en abstrakt baggrund, hvorfra de figurative motiver udspringer.
Figurative og abstrakte malerier til salg
Er du på udkig efter et nyt maleri til at hænge hjemme i stuen eller på soveværelset, er du velkommen til at tage et kig i min webshop.
Her finder du et udvalg af flotte figurative og abstrakte malerier i forskellige størrelser.
Alle mine malerier er malet med akrylmaling i en flot harmoni af forskellige farver, hvilket kan være med til at skabe liv og glæde i ethvert rum.
Gå på opdagelse i min webshop og find dit nye maleri i mit udvalg af akrylmalerier til salg her.
Vil du gerne se mine malerier i virkeligheden, eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan jeg skaber mine unikke malerier,
er du er du velkommen til at besøge mig i mit atelier, Sindberg Art Studio, som jeg holder åbent efter aftale.
Farverige abstrakte malerier med figurer og motiver
Mine figurative abstrakte malerier er unikke og originale, og opstår ud fra de ting jeg ser og oplever. Inspirationen til mine malerier kan derfor også komme fra mange forskellige ting. Jeg bliver inspireret af naturen, mine omgivelser og i særdeleshed mine rejser. Når jeg maler, bruger jeg desuden meget min intuition og maler de motiver, som jeg ser i maleriet.
Mine originale moderne malerier er fortrinsvis malet med akrylmaling, men jeg benytter også i høj grad mixed media til at skabe et anderledes udtryk i malerierne. Derudover består mine malerier af mange lag, hvilket også er med til at skabe nogle anderledes effekter i malerierne.
Når jeg maler, forsøger jeg så vidt muligt at lade mine malerier fortælle deres egen historie eller vise et stemningsfyldt øjebliksbillede, der trækker beskueren ind og beriger med de mange flotte farver, former og figurer.
Mit arbejde som billedkunstner
Min rejse som billedkunstner begyndte for alvor for 6-8 år siden. Jeg har dog altid elsket at male og være kreativ, og har derfor brugt meget af mit liv på at udforske malerkunsten. Jeg er autodidakt maler, og min unikke tilgang til malerkunsten er derfor fortrinsvis selvlært.
Selvom malerkunsten endnu er en fritidsbeskæftigelse fylder den meget i mit liv, og jeg bruger meget af min tid i mit atelier, hvor jeg skaber mine malerier og arbejder med nye teknikker og malermedier.
Jeg elsker at udtrykke mig kreativt og særligt igennem malerkunsten kan jeg få mulighed for at udtrykke mig visuelt gennem brugen af maling i farver fra hele farvepaletten.